Opdagede at Nokia har et site som hedder "Nokia Experience" .. meget passende, når man tænker på navnet på min blog. ;-)
torsdag den 22. november 2007
Slider problem - igen!
14. september skrev jeg om hvordan jeg fik løst mit slider problem. Problemet er bare at problemet langsomt er ved at komme tilbage. Det er langt fra lige så slemt som da jeg fik telefonen, men det er værre end lige efter at den havde været til reparation.
Ærligtalt ville jeg ønske at det bare var en normal slider telefon - for jeg bruger stort set aldrig musikknapperne. Faktisk er det kun når jeg skal til at skifte skærmen til landskabs-mode at jeg bruger funktionen.
Håber at den ikke ryger helt tilbage start - slider mæssigt.
kl. 11.26 2 kommentarer
Etiketter: slider
Accelerometer!
N95 har et Accelerometer indbygget!
Hvad betyder det så? Jo, det betyder at telefonen er i stand til at mærke hvordan den bliver bevæget. Apples iPhone har også et sådan et indbygget, hvilket er grunden til at displayet kan vende sig, når man rotere telefonen om på siden. Nintendo Wii og Sony Playstation 3 har også sådan nogle ting indbygget i deres controllere.
En søgning på YouTube har flere film som viser accelerometeret i funktion.
Accelerometeret har været holdt hemmeligt fra Nokias side af og det var ikke før seneste firmwareopdatering at det blev tilgængeligt. For at komme i gang, skal man downloade N95 RD Accelerometer Plug-in package, som kan hentes fra Nokia Research Center. På samme side kan du også hente MovingBall Example, som hurtigt kan vise hvor godt det egentlig fungere.
Det program jeg ser mest frem til at bruge er RotateMe, som ikke er blevet frigivet endnu. Jeg har endnu ikke kunne få det installeret, da det kræver at installationsfilen får en digital signatur, hvilket Samir (ham som har lavet programmet) ikke har kunne få gjort endnu. Min telefon nægter at installere programmet pga. den manglende signatur.
Men hvis man vil have lidt sjov, kan man jo prøve LightSaber, som er - ja et lyssværd! Husk at det SKAL installeres på telefonens hukommelse og ikke på MicroSD kortet.
kl. 10.31 1 kommentarer
Etiketter: accelerometer, firmware
søndag den 4. november 2007
Assisted GPS i udlandet
Jeg har lige brugt 14 dage i sydøst-Asien og her brugte jeg selvfølgelig min GPS i telefonen til at vide hvor mit hotel var og sådan noget. På Mobilmag.dk har man en artikel omkring lige præcist dette.
Læs artiklen - jeg har brugt 250-300 kr i datatrafik pga. assisted GPS.
kl. 20.23 0 kommentarer
CR-39 og HH-12 i brug
Så gik der over en måned siden mit sidste indlæg. Jeg ville nemlig lige teste CR-39 og HH-12 i brug i min bil, inden jeg skrev om det. Samtidig har jeg så også haft 14 dages ferie. Men her kommer det.
CR-39 er som tidligere beskrevet en universalholder til mange forskellige mobiltelefoner. Dette opnås ved at man klemmer siderne faste omkring den monteret mobiltelefon. Dette virker ret godt også sammen med min N95. Men CR-39 alene skal monteres med skruer i bilen, så jeg valgte at købe en HH-12, som er en sugekop, man kan sætte CR-39 på, således at den virker som alle de andre GPS enheder der ude, hvor man montere dem i forruden.
Mit indtryk af disse 2 enheder samme, er at det er noget solidt kram man har med at gøre. Der er massere af tilpasningsmuligheder, hvilket er godt, da der er stor forskel på bilers indretning og hvordan folk gerne vil have sin telefon/GPS sat op. Der er også mulighed for at vende telefonen til vandret, hvis man har de lyster, men man skal have fat i en skruetrækker for at lave denne ændring. Men man kan gøre det. Selve mekanismen som holder fast på telefonen bevæger sig i "hak", så den ikke bare kommer til at slippe telefonen. Holderen er udstyret med noget skumgummi, så telefonen ikke glider ud af holderen.
Førhen havde jeg min telefon liggende nede i kopholderen, som sidder foran gearstangen, hvilket gav mig mulighed for at se hvad der skete på GPSen, men det krævede at jeg fjernede synet helt fra vejen. At få GPSen op i forruden har virkelig gjort det meget nemmere at bruge.
Der er egentlig ikke så meget mere at skrive om disse 2 enheder, da de blot skal holde telefonen. Man skal dog ikke "klemme" for hårdt omkring telefonen, da holder så begynder at trykke på knapperne på siden af telefonen. Dette ikke noget problem, da man ikke behøver at klemme hårdt fast for at telefonen sidder fast. Noget andet er at holderen er forholdsvis stor og hvis man havde en holder som var lavet kun til N95, ville denne uden tvivl være en del mindre. Størrelsen er dog heller ikke noget jeg ser som et problem.