torsdag den 22. november 2007

Accelerometer!

N95 har et Accelerometer indbygget!

Hvad betyder det så? Jo, det betyder at telefonen er i stand til at mærke hvordan den bliver bevæget. Apples iPhone har også et sådan et indbygget, hvilket er grunden til at displayet kan vende sig, når man rotere telefonen om på siden. Nintendo Wii og Sony Playstation 3 har også sådan nogle ting indbygget i deres controllere.

En søgning på YouTube har flere film som viser accelerometeret i funktion.

Accelerometeret har været holdt hemmeligt fra Nokias side af og det var ikke før seneste firmwareopdatering at det blev tilgængeligt. For at komme i gang, skal man downloade N95 RD Accelerometer Plug-in package, som kan hentes fra Nokia Research Center. På samme side kan du også hente MovingBall Example, som hurtigt kan vise hvor godt det egentlig fungere.

Det program jeg ser mest frem til at bruge er RotateMe, som ikke er blevet frigivet endnu. Jeg har endnu ikke kunne få det installeret, da det kræver at installationsfilen får en digital signatur, hvilket Samir (ham som har lavet programmet) ikke har kunne få gjort endnu. Min telefon nægter at installere programmet pga. den manglende signatur.

Men hvis man vil have lidt sjov, kan man jo prøve LightSaber, som er - ja et lyssværd! Husk at det SKAL installeres på telefonens hukommelse og ikke på MicroSD kortet.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg har lige installeret RotateMe på min N95, er super. for at installere det skal man lave en signatur evt. følg dette link.

http://www.allaboutsymbian.com/features/item/Signing_an_S60_application_with_GenialSiS.php

Det virker.