Jeg har valgt at oprette en ny blog, som kommer til at omhandle flere ting end blot min telefon. Der vil oftes komme artikler som vedrører tekniske ting, men jeg kan nok også finde på at skrive andre ting.
Den nye adresse er http://blog.andersonline.dk/
Jeg har valgt ikke at flytte min gamle blog over i den nye, da fokus er helt anderledes i min nye blog. Den gamle bliver dog ved med at være online, da der står en del ting.
fredag den 29. august 2008
Ny adresse - andersonline.dk
kl. 22.58 0 kommentarer
lørdag den 31. maj 2008
Opdatering omkring iTunes Plus
For et lille års tid siden brokkede jeg mig over at iTunes Plus filer (dem uden DRM) ikke virkede på N95. Dette fandt jeg en løsning på og så var alt godt! Men så købte jeg mit en iPod (som kan sættes til min bils anlæg) og så røg musikafspilleren i N95 i glemmekassen.
Men i dag prøvede jeg at få overført nogle nyindkøbte numre til min N95 og så tænkte jeg at jeg måtte se om problemet stadig var der. Efter et par software opdateringer var der nemlig ikke det gamle software jeg havde brugt til at få musikken til at virke på telefonen. Derfor prøvede jeg at af spille musikken, hvilket viste sig at virke.
Nokia har altså i en opdatering fået N95 til at kunne afspille iTunes Plus musikfilerne. Jeg er bare lidt for doven til at få det til at finde ud af hvilken af opdateringer som fik den til at virke. :-)
Som altid bruger jeg iTunes Agent til at synkronisere min musik fra iTunes og over til min N95
kl. 20.24 0 kommentarer
Etiketter: itunes plus, musik, aac
Nokia Maps med satelitbilleder
Nokia Maps kan vise satellitbilleder fra der hvor man kører, live, ala Google Earth. Disse hentes over ens 3G forbindelse og virker ret hurtigt, men kan hurtigt blive dyrt. Efter et par minutters kørsel var den kommet op på over 1 megabyte, hvorefter jeg så valgte at slå det fra igen.
Men jeg var ret imponeret. Og rent faktisk imens jeg kørte, så var det via det netværksbaseret positionering at jeg fik min (meget nøjagtige) position, inden GPS'en tog over.
Jeg er rimelig glad for Nokia Maps 2.. skal dog lige have fundet ud af hvorfor søgefunktionen i ens egne bogmærker ikke fungere særlig godt. Måske fordi bogmærkerne er lavet i Maps 1, hvilket jeg vil lave nogle tests med.
kl. 11.47 0 kommentarer
Etiketter: GPS
Opdagede en fejl i mine GPS indstillinger
Det var lidt irriterende at Nokia Maps konstant kom op (eller hvert 5-10 minut) med besked om at alle forbindelser var i brug og at man skulle lukke forbindelsen for noget andet, for at komme videre. Ikke at jeg kunne se hvad det var der skulle bruge forbindelsen og hvis man annullerede dens anmodning virkede alt tilsyneladende som det skulle.
Men jeg fik lige en tanke.
Havde læst Mobilgurus indlæg på Mobilmag, hvor han spørger til at GPSen er blevet langsommere med Nokia Maps 2, ville jeg lige se om mine indstillinger var korrekte. Ind i menuen -> værktøjer -> indstillinger -> Generelt -> Positionering -> Positioneringsmetoder kunne jeg se at alt der skulle være sat til, var sat til. Men kiggede jeg under positions server indstllingerne, kunne jeg se at den var sat til at bruge Telmore adgangspunktet, hvilket også var okay - da jeg brugte Telmore. Men i mellemtiden er jeg smuttet over til TDC, så nu skulle deres bruges i stedet. Har ellers været inde i listen over adgangspunkter og slettet alt med Telmore, men her blev den stadig husket. Ændrede det til TDC og vupti - nu virker det.
Det næste spørgsmål er så om det virker på hastigheden det tager at låse sin GPS position fast?
kl. 11.32 0 kommentarer
Etiketter: GPS
fredag den 30. maj 2008
3G hastighed
Fik i dag surfet på min computer via min 3G forbindelse. Det jeg lige kunne tælle det op til var ca. 150 kilobyte pr. sekund. Hvilket svare til omkring 1,5 megabit. Det er første gang jeg har fået afprøvet hastigheden og må sige at jeg er positivt overrasket.
kl. 19.53 0 kommentarer
Etiketter: 3G
Særheder ved trafikinfo
Jeg fik i dag mulighed for at afprøve at køre med trafikinfo og rent faktisk udnytte informationen om trafik. GPS'en lavede dog en fejl og så fik jeg den oprindelige rute alligevel.
Turen gik fra Lange linie og til Høje Taastrup, klokken lidt i 5 en fredag eftermiddag. Et ret trafikeret tidspunkt i København. GPS'en ville have mig nord på ud af Lyngby motorvejen og ned på motorring 3 osv. ud til Høje Taastrup. Personligt ville jeg nok prøve en anden vej, men hvad ... skulle man ikke prøve at følge GPS'ens anvisninger. Det gjorde jeg så og tog førnævnte rute.
Efter at have haft kørt på motorvejen mod nord i et øjeblik, oplyser GPSen at der er kø på vejen længere fremme (motorring 3) og tilbyder at finde en anden rute. Ja tak siger jeg og venter på at den finder en ny rute til mig. Kort tid efter siger den at jeg skal holde til venstre, lidt forvirret opdager jeg at den troede jeg kørte ved siden af motorvejen og at den ville have mig til at dreje til venstre hen af Turborgvej. Dette opdager jeg desvære for sent, så jeg får ikke kørt af motorvejen og så må GPSen til at regne en ny rute til mig - hvilket bliver til den oprindelige rute op til køen på motorring 3.
Så det var mit eventyr omkring at undgå kø på motorring 3 (som faktisk glider ret hurtigt i sydgående retning om eftermiddagen!). Jeg er stadig ikke videre imponeret. Gad vide om den kan styre mig uden om en vej der er totalt lukket på trafikinformationen?
Måske jeg skal sætte den til at den automatisk skal undgå vejarbejde osv. og så de hvad det føre til.
kl. 19.36 0 kommentarer
Etiketter: GPS
torsdag den 29. maj 2008
Trafikinfo i Nokia Maps
Jeg brokkede mig over at jeg ikke kunne få Nokia Maps til at virke med trafikinformationer. Nærmere betegnet kom den med besked om "Understøttes ikke af de aktuelle kortdata".
Efter at have søgt efter den danske fejlbesked og kun fundet mit eget indlæg her i bloggen, prøvede jeg at oversætte den til engelsk og så fandt jeg noget. Jeg fandt rent faktisk løsningen.
Gamle kort
Grunden til at det ikke virkede var at jeg havde opgraderet min Nokia Maps til version 2 og så bare begyndt at bruge dem. Dette kunne trafikinfo ikke lide. Løsningen var derfor at bruge Map Loader til at slette de gamle kort og så downloade dem "igen".
Så nu får jeg trafikinformationer og kan se dem på kortet. Jeg mangler dog at få testet det i praktis og se hvordan telefonen håndtere det. Man kan indstille Maps til at automatisk at tage højde for trafikmeldingerne, ignorere dem eller spørge brugeren.
kl. 22.52 1 kommentarer
Etiketter: GPS