Jeg fik i dag mulighed for at afprøve at køre med trafikinfo og rent faktisk udnytte informationen om trafik. GPS'en lavede dog en fejl og så fik jeg den oprindelige rute alligevel.
Turen gik fra Lange linie og til Høje Taastrup, klokken lidt i 5 en fredag eftermiddag. Et ret trafikeret tidspunkt i København. GPS'en ville have mig nord på ud af Lyngby motorvejen og ned på motorring 3 osv. ud til Høje Taastrup. Personligt ville jeg nok prøve en anden vej, men hvad ... skulle man ikke prøve at følge GPS'ens anvisninger. Det gjorde jeg så og tog førnævnte rute.
Efter at have haft kørt på motorvejen mod nord i et øjeblik, oplyser GPSen at der er kø på vejen længere fremme (motorring 3) og tilbyder at finde en anden rute. Ja tak siger jeg og venter på at den finder en ny rute til mig. Kort tid efter siger den at jeg skal holde til venstre, lidt forvirret opdager jeg at den troede jeg kørte ved siden af motorvejen og at den ville have mig til at dreje til venstre hen af Turborgvej. Dette opdager jeg desvære for sent, så jeg får ikke kørt af motorvejen og så må GPSen til at regne en ny rute til mig - hvilket bliver til den oprindelige rute op til køen på motorring 3.
Så det var mit eventyr omkring at undgå kø på motorring 3 (som faktisk glider ret hurtigt i sydgående retning om eftermiddagen!). Jeg er stadig ikke videre imponeret. Gad vide om den kan styre mig uden om en vej der er totalt lukket på trafikinformationen?
Måske jeg skal sætte den til at den automatisk skal undgå vejarbejde osv. og så de hvad det føre til.
fredag den 30. maj 2008
Særheder ved trafikinfo
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar