Jeg modtog i tirsdags min N95. Elgiganten leverede som lovet (selv om de godt måtte ha' gjort det lørdagen inden, men okay da...). Her vil ikke komme en masse tekniske detaljer, da man kan læse om disse på Nokias N95 side. Billede-eksmpler må i selv finde på nettet. Der er massere af det.
Først vil jeg sige at jeg er glad og positiv overrasket over telefonen. Ved tidligere telefoner jeg har købt, er der altid noget negativt som hurtigt er blevet det jeg har husket telefonen for. Dette er dog ikke tilfældet med N95. Endnu i hvert fald.
Slider
Eller jo, måske har jeg fundet noget negativt. Det er det "berømte" slider problem, som min telefon desværre også lider af. Der er heldigvis en simple løsning på dette, ud over at sende telefonen tilbage. Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om telefonen skal tilbage eller ej. Tror at det bliver den simple løsning, når jeg har fundet noget tykt (dobbeltklæbende) tape, som jeg kan sætte som videoen viser.
Batteri
Der er faktisk flere ting som ikke er så godt. Her taler jeg om batteri levetiden. Nogle af funktionerne æder nemlig batteriet ret hurtigt. Et hurtigt eksempel vat at jeg skulle køre fra Hellerup og til Sorø, vente der i en times tid og så køre til Virum.
Hellerup til Sorø: 1 time med GPS
Vente tid: 1 time med musik og en smule 3G datatrafik (download Gmail og læse mails)
Sorø til Virum: ca. 1 time med GPS
Resultat: Jeg kom til Herlev (måske 10-15 km fra Virum), da batteriet døde. Og dette var fra en fuld opladning! Havde haft mobilen siddende i laderen hele natten og tog den først fra, da jeg skulle gå ned til min bil.
Det bliver dog ikke et større problem for mig, da jeg normaltvis ikke har så stort et forbrug af telefonens funktioner. Desuden har jeg tænkt mig at anskaffe mig en lader til arbejdet og en bil lader. Det er nok prisen for at have alle de funktioner.
Hastighed
En ting som mange har skrevet om på nettet, er at den ikke er så hurtig. Måske har jeg bare ikke så stor erfaring med hastigheden fra andre (lige så avanceret) mobiltelefoner, men denne telefon er hurtigere end nogen af mine andre forrige telefoner. Kameraet er 4 sekunder om at blive klar, men kan tage billeder forholdsvis hurtigt der efter, alt efter forholdene. Sådan er det med de fleste større funktioner, at de tager nogle sekunder at starte, men når de så er i gang, går det ret hurtigt. SMS er der ingen ventetid med.
Overall er jeg meget tilfreds med hastigheden.
Kamera
Som de fleste andre mobilkamera, klare dette kamera sig bedst, hvis der er godt med lys. Mørkere steder giver nogle grynede billeder. Blitzen, som består af en kraftig lysdiode, er faktisk rimelig effektiv. Jeg ville dog ønske at de havde placeret den over lisen, så man får lys ned på folk. De sidder dog lige ved siden af hinanden, så det er kun på close-ups at man lægger mærke til skyggerne. Når først kameraet er tændt og man har taget fokus, bliver billedet taget i stort set samme øjeblik man trykker knappen i bund. Dette har jeg savnet fra tidligere mobiler.
Uden at være den store fotograf, vil jeg sige at den køre med et meget stort blæde (altså, at "hullet" er stort - hedder det så at blædet er lille?), da fokusområdet ikke er så stort. Dette skyldes nok at der skal lukkes så meget lys ind til sensoren som muligt.
Billederne fylder i gennemsnit 652 Kbyte og det er med en 5 Mpixels opløsning.
Video optagelse
Nokia skriver at man kan optage i DVD-lignende kvalitet, hvilket også er rigtig nok på papiret. Man kan dog ikke lave de store action-optagelser. En ting er at kameraet ikke er så hurtig til at justere fokus og lysstyrke. En anden ting er at komprimeringen æder en del detaljer, hvis der sker en masse hurtigt. Og som altid skal der helst være godt med lys. Men ellers er jeg positiv overrasket over hvad telefonen kan præstere. Lyden under optagelserne er faktisk også ret god i forhold til andre mobiltelefoner. Jeg så en optagelse en jeg kender havde lavet, med 4 unge kvinder som sang i en gågade. Det lød faktisk ret godt.
GPS
Den store nyhed i mobiltelefoner - RIGTIG GPS! GPS funktionen er blevet kritiseret en hel del på nettet, men jeg er ikke helt enig. Ja, hvis du sammenligner med en dedikeret GPS enhed, så er N95 altid nummer 2. Brugerinterfacet er ikke så godt som hos Garmin og Tomto, men jeg vil sige at det skyldes primært at der ikke er berøringsfølsom skærm på N95, hvilket gør at de fleste ting skal gemme sig i menuer. Hastigheden fra du tænder GPS funktionen og til at du får signal, tager typisk 1-2 minutter, hvor Garmin og Tomtom stort set altid gør det på under 30 sekunder. Jeg ser ikke dette som noget stort problem. Dog kan du ikke vælge at navigere til et bestemt sted fra din nuværende position, før din nuværende position er fastlagt. Dette kunne være meget logisk, men andre GPS enheder lader dig indtaste hvor du vil hen og beregner så ruten, når de ved hvor de er. Dette gør at du rent faktisk skal vente 1-2 minutter før du kan indtaste hvor du skal hen, hvilket gør at du skal vente inden du kan komme afted (med mindre du kan indtaste tingene imens du køre).
GPS pris
Nokia har valgt en lidt anderledes indgangsvinkel til betaling for GPS. Normaltvis får man alle funktionerne "gratis" og skal betale for kort-opdateringer. Med N95 får du kortopdateringerne gratis (du kan downloade kort fra over 100 lande, helt gratis), men du skal betale for at få den "avanceret" navigation. Med avanceret navigation, mener jeg muligheden for at du får fortalt når du skal dreje og hvis man ikke følger ruten, så bliver der beregnet en ny rute. Som fodgænger er dette ikke noget man behøver, men er man i bil, er det næsten en nødvendighed. Disse ting købes direkte på telefonen og koster 40 kr for en uge, 60 for en måned 446 for et år og 521 kr for 3 år. Man køber kun licens til at bruge den avanceret navigation i et område - f.eks. Skandinavien. Hvis man skal sammenligne det med at købe kort, så vil et kort over Danmark, Sverige, Norge og Finland kost 446 kr hos Tomtom, men så virker det også så længe du bruger det. Men skal du have opdateret kortet, skal du smide 446 kr igen. (Det skal dog siges at jeg ikke har gravet dybere i disse priser!). Så jeg synes ikke at det er så galt med de priser.
GPS navigationen
Jeg har desværre ikke haft N95 med ude og få mig navigeret så meget rundt endnu, men det jeg har oplevet indtil videre er meget positivt. Jeg har læst nogle steder om folk som først får at vide at de skal dreje i et kryds, i det de køre lige over. Det er selvfølgelig for sent, men dette har jeg ikke oplevet noget af (endnu). Man kan på mobiltelefonen downloade stemmerne som guider dig, lige som man på andre GPS enheder kan vælge forskellige stemmer. Jeg har kun hentet den danske stemme og den er ret god. Der er nogle små (en enkelt?) grammatiske fejl, men ellers er stemme klar og tydelig og man er ikke i tvivl om hvad man skal gøre som det næste. Man kan skrue godt op for lyden, uden at det påvirker kvaliteten af lyden, hvilket er et plus, hvis man hører musik samtidig i bilen.
GPS display
En anden ting som der også har været tvivl om er om størrelsen på displayet er stort nok til at kunne vise de ting som en GPS nu skal vise. Jeg vil sige at displayet ikke skal være mindre, men det er stort nok til at man tydelig kan se kortet og hvad man skal gøre. Der er et stort ikon som også viser hvad du skal gøre næste gang, sammen med en afstand neden under. Dette har Tomtom også, hvor imod Garmin har valgt at fortælle at man skal "noget" om 800 meter, hvilket kan være irreterende, hvis man ikke kan huske hvad man fik at vide for 3 km siden eller at man lige vil se hvad det var man skulle. Dette kræver også at man kan placere telefonen et sted man kan se den. Her er andre GPS enheder lavet til hurtigt at kunne tilpasse sig alle biler (sugekop i forruden). N95 kræver at man har installeret en decideret mobil-holder, hvilket ikke altid er så nemt at installere et synligt sted og det giver slet ikke mulighed for at tage holderen med over i en anden bil (hurtigt). Jeg har dog fundet ud af at jeg kan placere telefonen i en kopholder, som ikke giver det mest optimale udsyn, men kan gå an indtil at jeg finder en anden løsning.
GPS download
Der har været spørgsmål om man skal downloade kort over 3G imens man kører. Og her er det hurtige svar: Nej. Man kan godt sætte den til at hente kort løbende, men det hurtigste og billigste er at få fat i MapLoaderen, som er Nokias værktøj til at hente hele kort ind på din mobil. Det forgår sådan her: Du SKAL have et memory kort i telefonen og du skal have haft startet GPS funktionen ("kort") mindst én gang. Du tilslutter mobilen til din computer via (medfølgende) USB kabel. Når du sætter kablet i, vælger du på telefonen at den skal være i "Dataoverførsel"-tilstand, hvor efter Windows vil se telefonens memory kort. Nu starter du MapLoader, som vil guide dig igennem at finde de(t) kort du vil have og giver dig mulighed for at downloade dem fra Internet og gemme dem på hukommelses kortet - helt automatisk. Herefter er du klar! Husk at du på telefonen efterfølgende bør gå ind i kort-indstillingerne og sætter den til aldrig at downloade kort.
Det var først del af mit "review" af Nokia N95. Der skal nok kommer mere i fremtiden.
lørdag den 2. juni 2007
Så modtog jeg den!
kl. 09.46
Etiketter: batteri, elgiganten, GPS, skærm
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar