Der kom lige en lidt længere pause i min blog end beregnet. Der skete lige lidt for mange ting omkring mig til at jeg kunne tage mig sammen til også at vedligeholde bloggen. Men efter at have fulgt lidt med inde på Mobilmag.dk og skrevet nogle længere kommentar, tænkte jeg at jeg måtte fortsætte arbejdet med min egen blog.
Men de største ting er også sket inden for den seneste tid, nemlig en firmware opdatering (kan godt være at der også har været flere? Og en større opdatering af Nokia Maps. Det skal med det samme siges at disse nyheder er noget jeg har fået fra Mobilmag.dk.
Firmware 21.0.016
Detaljerne omkring denne opdatering kan du læse her. Den største opdatering jeg selv har opdaget er understøttelsen af Flash i webbrowseren - skide irriterende. Jeg har ikke undersøgt det nærmere, men jeg kan ikke lige finde stedet jeg slår det fra. Grunden til at jeg vil slå det fra skyldes de mange reklamer man finder på hjemmesiderne, som er lavet med Flash. De sløver telefonen ned og kræver ofte en hel del båndbrede.
Den anden ting jeg har opdaget er hastigheden i galleriet som har fået endnu et spark fremad. Det er ved at være en fryd at bladre mange billeder igennem på telefonen.
Nokia Maps 2
Nokia havde haft Maps 2 i beta i et stykke tid, inden de for nyligt lagde den ud i den færdige version. Der er sket en hel del. Jeg tager lige og gengiver mine egne kommentar her:
Min første kommentar:
Har lige fået installeret Nokia Maps 2 på min N95 og kan allerede konstatere nogle fede features:Min anden kommentar:
Jeg fik testet Nokia Maps på en tur fra øst til vest Sjælland i går, hvor der dog ikke var meget trafik samt en mindre rute omkring København.
Nokia Maps har det med at brokke over at det maksimale antal forbinderlser allerede er i brug. Dette udløser et spørgsmål om man vil lukke for en eksisterende forbindelse. Problemet er bare at Nokia Maps er det eneste program der kører og når man vil lukke for en forbindelse er det også kun Nokia Maps man kan vælge. Måske er det fordi den netværksbaseret positionering konflikter med at jeg tillader Nokia Maps at hente data fra Internettet og også at jeg abonnere på trafikmeldinger, som også hentes via Internettet.
Jeg vil forsøge at indstille Nokia Maps til ikke at måtte komme på Internet og så se hvordan de andre funktioner (netværksbaseret positionering og trafikmeldinger) håndtere dette.Selv om telefonen mistede GPS signal et sted (hvor jeg lagde mærke til det), overtog den netværksbaseret positionering arbejdet med et okay resultat indtil at der var GPS signal igen.
Søgefunktionen i ens fortrukne/mine steder har vist et problem. Den returnere ikke fortrukne som passer på min søgning, men viser andre som ikke har noget at gøre med søgningen. Går man et niveau op til fortrukne er søgeresultaterne tilsyneladende korrekte, dog nogle forekommer der dupletter, hvilket jeg ikke har fundet noget mønster i. Dette giver heller ikke realtimesøgning, hvor den finder resultater frem imens man skriver, som hvis man var trykket ind i mine steder.
Noget jeg ikke lagde mærke til før var den nye "Valg"-menu der kommer frem når man bruger navigation. Denne er bygget mere op som almindelige GPS enheder med en menu med store ikoner, hvor der er hurtig adgang til de ting man kunne få brug for når man har behov for at navigere. Den anden fede ting ved disse ikoner er at de ligger på samme måde som funktionens genvejstast ligger på talene. Dvs. at man også hurtigt kan lære genvejene til funktionerne, så man ikke behøver at bruge menuen. Her er de:
- Skift kort imellem 2D og 3D
- Gem nuværende position
- Skift display imellem dag- og aftentilstand
- Gentag sidste besked
- Anden (alternativ) rute
- Lydstyrke (dejligt, for min telefonholder dækker over lydstyrke knapperne.
- Rutepunkter
- Trafikinfo
- Ruteinformation (afstand, gennemsnitshastighed osv.)
- Min position.
Mulighed for at lave en rute med flere punkter. Det kan godt være at Nokia Maps 1 kunne dette, men nu er det blevet mere synligt. Funktionen kræver dog stadig noget arbejde, da jeg til tider ikke helt havde styr på hvad jeg skulle gøre for at komme videre og samtidig synes jeg at den mindede om den måde som Nokia Maps 1 fandt fortrukne osv. på.
Trafikinfo ser desuden ud til at have nogle problemer. I går kunne jeg få en liste med trafikmeldinger, men når jeg forsøger i dag får jeg blot besked om "Understøttes ikke af de aktuelle kortdata".
Det er lige de ting jeg har set ind til videre. Glæder mig til at skulle køre med den. :-)